Som klinisk psykolog har jeg mulighed for at hjælpe dig
De fleste går i årevis og spekulerer og håber, at det snart må gå dem bedre. Mange har taget tilløb til flere gange at opsøge hjælp.
Nogle har oplevet, at deres problemer for en stund har været aftagende for kort tid efter at vende tilbage med fornyet styrke.
Andre tænker at grubler de længe nok over deres situation, så finder de nok til sidst en løsning. Og langt de fleste går med deres problemer helt for dem selv, fordi de ikke vil være til besvær for deres omgivelser.
Måske er det lige nu, du indser, at det er på høje tid med noget egen omsorg og med lidt hjælp og støtte til at komme videre i livet.